Stoffermisbrug blandt unge | Hjælp til stofmisbrug » Hanne B. Palm
 

Stofmisbrug blandt unge

Stofmisbrug blandt unge

Det er efterhånden et ungdomsfænomen at eksperimentere med brugen af forskellige stoffer. Undersøgelser viser, at den eksperimenterende tilgang til stoffer topper mellem 16-19 års alderen. Desværre er der nogle som allerede på det tidspunkt er blevet afhængige af at føle rusen, har erfaret at man i stofpåvirket tilstand kan flygte fra hverdagens udfordringer og krav.

Center for Rusmiddelforskning anslår, at 16.000-20.000 unge i alderen 15 til 25 år har et brug af illegale rusmidler. De unges hovedstof er cannabis. De beretter endvidere følgende:

  • 6-17.000 unge i alderen 15 til 25 år har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash. Det svarer til 2 pct. af 15-25-årige.
  • 19-20.00 unge har et dagligt eller næsten dagligt brug af hash og/eller brug af amfetamin, kokain eller andre illegale rusmidler mindst fire gange om måneden (Pedersen et al 2015).

For nogle unge er det at prøve rusmidler noget de blot prøver en enkelt gang eller ganske få gange. Andre unge prøver det gentagne gange eller udvikler et problematisk brug, som udvikler sig til misbrug.

Man ved der er en del faktorer der har indflydelse på, hvorfor nogle unge udvikler misbrug. Det er faktorer i den unges samlede livssituation som fx familiebaggrund, opvækst, relationer, mestringsstrategier, måde at håndtere udfordringer og krav på, ressourcer, psykiske konditioner mm.

 

Typiske karakteristika ved de unges situation

Forskning i unge med rusmiddelproblemer viser, at følgende forhold kendetegner de unges situation:

  • Belastet opvækst, præget af brud, svigt, stress, overgreb med videre
  • Opvækst i hjem med højt forbrug af rusmidler
  • Mistrivsel og psykiske problematikker
  • Problemer i skolen, fagligt og/eller socialt
  • Venner/netværk med højt forbrug af rusmidler.

(Pedersen et al., 2015; Pedersen & Frederiksen, 2012; Pedersen et al., 2009; Ege 2004).

Har jeg et misbrug?

Hvis du som ung er i tvivl herom, kan du spørge dig selv om følgende:

 

  • Kan jeg styre trangen til at tage rusmidlet?
  • Kan jeg lade være med at tænke på, eller snakke om rusmidlet?
  • Kan jeg undvære rusmidlet?

 

Er svarene nej, er det bekymrende. I så fald tænker jeg, at det vil være godt at søge hjælp. Føler du dig ramt af ovenstående, men ikke klar til at stoppe dit misbrug, kan vi sammen arbejde med din motivation herfor. Jeg forlanger ikke, at du fra første samtale stopper med at misbruge, men jeg vil gerne hjælpe dig til at reflektere over dit misbrug og arbejde med din motivation for stoppe eller reducere forbruget.

Symptomer på misbrug af stoffer kan være følgende:

  • Markante humørsvingninger og bratte holdningsændringer.
  • Trækker sig fra forældrene.
  • Pjække fra skole.
  • Pludselig ligegyldighed med skolearbejdet.
  • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole.
  • Usædvanlige vredesudbrud.
  • Svingende psykisk stabilitet. Oftere psykisk nedtrykt, vred, svært ved at regulere følelser.
  • Tiltagende tendens til at låne penge.
  • Hemmelighedsfuldhed omkring hvad man laver, hvem man er sammen med.
  • Samvær med nye venner, som forældrene sjældent ser noget til, og som man aldrig har snakket om.
  • Finder stoffer, remedier eller ”rester”, som har været brugt til stofindtagelse.
  • Usædvanlig træt eller “brugt”.
  • Svært ved at sove/falde til ro, rastløshed og motorisk uro. 

Jeg har mange års erfaring i at arbejde med voksne og unge, som har misbrug af alkohol og stoffer. Sammen kan vi arbejde med din motivation for at stoppe med at bruge stoffer samt erhverve redskaber til faktisk at kunne stoppe. Ligeledes vil vi arbejde med de bagvedliggende forhold, som gør, at du føler du er nød til at bruge stoffer til at kunne håndtere dine følelser, hverdagen og dets udfordringer. Disse bagvedliggende årsager kan fx være følgende:

  • Følelsen af for store krav og for stort et pres. Stress.
  • Angst.
  • Depression
  • Sociale problemer
  • Ensomhed
  • Få ekstra mod, overskud og positive tanker, være lige-gald-følelser via stoffer
  • Livskriser
  • Sorg
  • Forældres skilsmisse, misbrug, psykisk sygdom, dødsfald.

Har du brug for hjælp?