Selvværd & selvtillid hos børn & unge
Selvtillid – Er det jeg gør godt nok?
Selvværd og selvtillid blandt børn og unge
Der er delte meninger og selvværd og selvtillid. Nogle teoretikere mener at selvtillid og selvværd er to begreber, der skal forstås adskilt, at de ikke påvirker hinanden. Andre mener at de netop gør dette. Mange af os har erfaringer om, at når vi føler os som noget værd, er det også ofte sat i relation til noget vi har foretaget os, følt os gode til og det føles som om vores selvtillid smitter af på vores selvværd. Netop derfor synes jeg, at selvværd og selvtillid er svært at skille ad. Jeg oplever ofte, at mine klienter føler at både selvværd og selvtillid føles bedre og sundere i takt med at vi arbejder med disse begreber. De griber altså ind i hinanden.
Vi forældre vil gerne give vores børn ”det bedste med på vejen”, de bedste vilkår for at få et dejligt, lykkeligt liv, og ikke mindst det liv der gør dem galde og tilfredse. Vi ønsker alle sammen, at vores børn vil få en harmonisk opvækst, hvor de har overskud til at udvikle sig, blive selvstændige og bevidste børn, unge og til sidst voksne mennesker, som i bund og grund har det godt.
Netop dette har et højt selvværd indflydelse på. At have et sundt selvværd og hermed følelse af ”i bund og grund at være god nok, rigtig nok, elsket nok osv”, er et godt og positivt sikkerhedsnet at have. Det vil gøre barnet, den unge, den voksne bedre i stand til at have et positivt livssyn, positive tanker, overskud, livsglæde og energi. Ligeledes er et sundt selvværd et godt fundament at falde tilbage på, når ”livet viser tænder”. Barnet, den unge eller den voksne vil huske de kærlige følelser fra ros, kærlighed og omsorg i situationer, hvor livet er svært, og disse erindringer vil hjælpe igennem de svære perioder.
Læs mere omkring selvværdsproblemer og selvtillidsproblemer her.
Sundt selvværd og selvtillid
Når et barn/den unge har et sundt selvværd, er det meget nemmere at udholde, hvis livet udfordre. Det er nemmere at tænke: ”Det løser sig” – ”Bare fordi dette her ikke lige gik så godt, ved jeg, at jeg kan så meget andet” – ”Det går nok, pyt” – ”Jeg er da ok, selv om det er noget træls noget lige nu” osv.
Hvis barnet/den unge (og den voksne) overvejende er i besiddelse af et sundt selvværd, vil det have en dyb indre tro på sig selv, have overskud og energi, være mere bevidst om hvad det er god til – ressourcer og svagheder. Være bedre til at sige fra, sætte grænser og sige fra, oplever større tilfredshedsfølelse ved livet, kan sige ”py” – det går nok, lære af sine fejl uden at det gør for ondt. Føler sig socialt mere sikre, har mere gå på mod mm.
Personlighedsmæssigt vil barnet/den unge med et sundt selvværd generelt føle en større indre ro, føle sig mere i balance, have nemmere ved at koncentrere sig, kunne præstere bedre, være gladere, føle sig mere tryg i sociale relationer og situationer osv.
Usundt selvværd og selvtillid
Hvis barnet/den unge derimod ikke er i besiddelse af set positivt selvbillede, selvværd – er det meget svære at håndtere modgang og udfordringer. Der vil i så fald være en øget tendens til at tænke negativt om sig selv og have en holdning om, at: ”Jeg er grim” – ”Jeg er dum” – ”Jeg er håbløs” – ”Jeg er værdiløs” – ”Jeg er utiltrækkende” – ”Der er ingen der kan lide mig” – ”Der er ingen der regner det jeg siger for noget” – ”Mine tanker og følelser er forkerte” – ”Jeg er en fiaske” osv.
Hvis barnet/den unge (og den voksne) overvejende er i besiddelse at et lavt selvværd, vil det have større tendens til ikke at tro på sig selv, sine evner, være bekymret, se bekymringer/fare i mange nye ting, have negative tanker (fikseret mindset), være nervøs og usikker. Mange oplever også præstationsangst, svært ved at sætte grænser og sige fra, har ikke en fundamental tro på, at det nok skal gå, føler sig socialt usikre, er triste, angste mm.
Hvad påvirker selvværd og selvtillid:
- Man ved at negative oplevelser og erfaringer i barndommen er med til at påvirke udviklingen af et sundt og positivt selvværd, idet erfaringerne påvirker synet på en selv, på hvor meget man føler at andre kan lide en og hvor meget man bryder sig om sig selv. Vi lærer alle af det vi hører, ser, får at vide – livet igennem.
- Det påvirker udviklingen af et sundt selvværd, hvis man vokser på i en familie, hvor man ikke føler sig elsket, set, rummet og forstået. Børn har brug for anerkendelse og ros, for herigennem at se/føle sine ressourcer og muligheder, for herigennem at se sig selv i et positivt lyst. Hvis ikke man får ros og anerkendelse, føler sig god nok, rigtig og vigtig nok, er det svære at stole på egne evner, følelser, tanker, reaktioner osv.
- Mennesker med udadvendt personlighed, har ofte nemmere ved at takle udfordringer, idet man med denne personlighed har nemmere ved at håndtere at komme ud af ens tryghedszone.
- Mennesker med indadvendt personlighedsstruktur kan ofte have et lavere selvværd pga. indadvendtheden, generthed osv. Indadvendtheden har gjort, at barnet/den unge ikke har turdet at være så åben, ikke har turdet sige så meget i samvær med mennesker, som det ikke er ved. Dette kan resultere i, at barnet/den unge ikke har fået bekræftet at deres meninger og følelser er lige så rigtige og vigtige som andres. De har ikke fået ”testet” sig selv.
- Som udgangspunkt kan barnet/den unge godt have et sundt og positivt selvværd, men det kan ”ødelægges” i forskellige situationer: kriser (fx skilsmisse, dødsfald, sygdom osv), hvis barnet eller den unge er ude for voldsomme oplevelser, stress, mobning, tab af venner, destruktive relationer, store familieproblemer, misbrug og psykisk sygdom i familien, mister en kæreste etc.