Børn & unge med angst

Børn og unge lider også af angst:
Der er de seneste år kommet mere fokus og dialog omkring, at flere og flere børn og unge lider af angst. Sundhedsstyrelsen anslår at 5-10% i løbet af deres barndom vil opfylde kriterierne for angst. (Sundhedsstyrelsen 2016)
Mange børn, der udvikler en angstlidelse, er forsigtige af natur og følsomme over for forandringer. Angstlidelse er en af de hyppigste psykiske vanskeligheder hos børn og unge. Man ved ligeledes, at ca. halvdelen af børn og unge med angstlidelser har en psykisk lidelse mere, ofte en anden angst lidelse eller en depression. Det er hyppigst piger der lider af angst.

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, hvis dit barn lider af angst, er det vigtigt, at tage barnets angst alvorligt. Forældre skal lytte til og acceptere alle barnets følelser, så barnet ikke føler sig forkert og uelsket. Børn og unge har brug for at tale om det, de er bange for. De har – lige som voksne – brug for at blive taget alvorligt, også når de er bange, sårbare, svage og usikre. Hvis angsten har den konsekvens, at barnet mistrives, hæmmes i hverdagen, er det vigtigt, at søge hjælp til dit barn.

Jeg har mange års erfaring i at hjælpe børn og unge som lider af angst. Ligeledes vil jeg kunne giver jer råd, vejledning og værktøjer til at hjælpe jeres barn.

Der findes flere former for angst (se angst i menuen), og mange børn og unge udfordres af flere af disse angstformer på en gang. Angstlidelser har forskellige sværhedsgrader, som spænder fra milde til svært invaliderende symptomer.
Ved angstlidelser dukker angsten ofte op uden varsel og er ofte stærkt overdreven i forhold til situationens alvor. Kroppen, følelserne, adfærden og tankerne er ofte ikke i stand til at standse angstreaktionen.

Lige som hos voksen, kan angst vise sig på mange måder for børn og unge. Der kan pludselig opstå angst for forandringer, dyr, sociale situationer, præstationer, angst for ikke at slå til og være god nok, osv.

Hos mange børn og unge ser vi i perioder, at de kan være bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene, for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre (præstationsangst). Disse angstfænomener er generende, men oftest ikke invaliderende og dermed hæmmende for en normal livsudfoldelse. Selv om de ikke er invaliderende, kan det være godt at få hjælp og værktøjer til at håndtere svære og uoverkommelige situationer, så de ikke ”sætter sig” og vanskeliggør hverdagen og den personlige udvikling for barnet eller den unge.

Hos nogle børn og unge bliver angsten dog for stor. Angsten kan tage magten over barnet eller den unge og gøre hverdagen ganske svær for barnet/den unge og dets familie.

Fakta 

(https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/angstlidelser-hos-boern/)

• Angst er en naturlig og livsvigtig følelse hos mennesket
• Hos nogle mennesker kommer angsten til udtryk i overdreven grad, så det bliver hæmmende for udvikling og dagligdagen
• Ved angstlidelser er frygten for bestemte situationer så voldsom, at bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan udløse både symptomer fra kroppen som ondt i maven, hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, og psykiske symptomer som klyngende adfærd, panikfølelse, gråd, og vrede
• Det er typisk, at personen der lider af angst gør alt for at undgå at komme i situationen, og bruger megen tid på at bekymre sig herom
• Angst hos børn og unge behandles primært med kognitiv adfærdsterapi

Social angst:

• Som ved voksne medfører social angst hos børn og unge en ubehagelig frygt og stort ubehag, når barnet/den unge skal være sammen med fremmede mennesker, ved sociale situationer. Barnet/den unge reagerer naturligt – men uhensigtsmæssige ved at forsøge at undgå dette.
• Angste børn og unge virker meget generte over for fremmede mennesker.
• Ligeledes har de svært ved at fungere socialt med andre børn, unge og voksne uden for hjemmet, idet de er ude af deres comfort zone. 
• Den sociale angst kan medføre, at barnet/den unge ikke har overskud til at de ikke vil i skole, undgår fritidsaktiviteter, sociale komsammener mm.
• Barnet/den unge klager ofte over fysiske symptomer som ondt i mave, hoved, kvalme, kaster op. Dette forstærkes, hvis barnet/den unge skal indgå i sociale sammenhænge og også forud for disse.
• Barnet/den unge har helt normale relationer og reaktionsmønstre i forhold til velkendte mennesker, fx familiemedlemmer, bedste venner.

Fobisk angst:

• Angsten er specifik, fx for genstande (fx blod) , dyr, situationer (højder) 
• Der er risiko for at angsten kan ”sprede” sig til andre områder, idet barnet/den unge kan forvente, at det bliver bange i mange andre situationer også. 
• Barnet/den unge kan begynde at undgå de situationer, som de erfaringsmæssigt ved fremkalder angst. Fx fobi for hunde, kan medføre at man ikke tør gå ud, fordi man er bange for at møde en hund, hvilket resulterer i, at man isolerer sig hjemme, hvor barnet/den unge føler sig tryg.
• Barnet/den unges angst medfører undgåelsesadfærd, undgår at sætte sig i situationer som de ved kan medføre angst.
• På sigt kan undgåelsesadfærden medføre, at dagligdagen og barnets/den unges evne til at fungere, påvirkes heraf.
• Ensom og isolation kan blive et resultat af undgåelsesadfærden.

Panikangst: 

• En angstlidelse, der oftest ikke opstår før puberteten.
• Angsten begynder pludselig uden nogen egentlig grund.
• Den unge får hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, følelsen af åndedrætsbesvær og evt. dødsangst.

Lige som ved vokse, oplever mange børn og unge kropslige reaktioner når Amygdala – angsten, nervøsiteten, usikkerheden, utrygheden og uforudsigeligheden sætter ind. Det er meget ubehageligt at få kvalme, ondt i hovedet, ondt i maven, svedige hænder, mundtørhed mm., når der er noget der er svært, virker uoverskueligt, noget man er utryg og bange for. Dette kaldes autonome reaktioner. Hvis barnet/den unge er plaget af dette, vil det være hensigtsmæssigt at søge hjælpe, så barnet/den unge får redskaber til at håndtere de følelser, tanker, fysiske reaktioner og den adfærd der knytter sig til. 

Jeg har via min mangeårige erfaring erfaret, at det er gavnligt for mange børn og unge at arbejde med at ”kunne kontrollere/styre” Amygdala tankemæssigt, så den ikke bliver for dominerende, og hermed ikke begrænser barnet/den unge i det liv de gerne vil leve.