Behandling af stofmisbrug | Stofmisbrugsbehandling lige her »
 

Stofmisbrug

Behandling af stofmisbrug

Center for Rusmiddelforskning vurderer, at der i Danmark er ca. 70.000-90.000 mennesker som har et stofmisbrugsproblem. Blot 16.000 heraf er registreret som værende i behandling herfor.

Hash er det mest udbredte stof både bland voksne og unge. Kokain, amfetamin og ecstasy er de næst mest udbredte stof blandt unge.

Stoffer, alle rusmidler, også alkohol, kan fremkalde fornemmelse af glæde og velvære, den såkaldte rus. Mange tiltrækkes meget af rustilstanden. For nogle mennesker gælder det, at hvis man en gang har oplevet tilstanden, vil man søge at opnå denne igen, og afhængigheden melder på sigt sit indtog.

Et stofmisbrug kendetegner sig ved, at man trods skader, fortsætter med at indtage rusmidlet. Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver et stofmisbrug således:

“Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser”

Stofmisbrug påvirker hele familien. Det handler ikke om, hvor meget man misbruger, men om de konsekvenser det har for én selv og sine kære. Mange tænker, ”Jeg har da ikke noget problem, for jeg kan passe min skole, mit job og mine øvrige forpligtelser”. Selv om man misbruger stoffer, kan man sagtens føle, at man passer sit job og sine forpligtelser. Man benægter, at man ofte føler sig træt, ukoncentreret, irritabel og glemsom. Ligeledes benægter man, at man måske er en gene for sine kollegaer, venner og for sin familie, hvor forbruget af stoffer skaber konflikter og uhensigtsmæssigheder. En væsentlig faktor at medtænke er også, at stoffer også skader kroppen, selv om de sociale konsekvenser endnu ikke er synlige for omgivelserne. Læs her hvordan pårørendekan blive påvirket af en tæt på dem med et misbrug.

Til dig som forældre

Forældre som er bekymrede for, at deres barn tager stoffer, føler sig ofte magtesløse. Det er en svær situation at stå i. Hvis du oplever tegn på brug af stoffer, skal du tale med dit barn herom. Undgå at blive vred, lad være med at råbe og skælde ud, så risikerer du blot, at dit barn vil gå i forsvar. Tydeliggør hvad du ser og oplever, italesæt det der gør dig bekymret. Det er også vigtigt at vise dit barn, at du holder af det, også selv om det tager stoffer. Du skal gøre barnet opmærksom på, at din bekymring er funderet i viden om, at stoffer kan skabe afhængighed og medføre mange sociale, fysiske og psykiske skader.

Ofte er man som forældre i tvivl, ”om det man ser nu også er rigtigt”. Her skal du huske på, at du som forældre kender dit barn bedst, kan se de forandringer der er sket tydeligst. Du bør derfor konkret undersøge, hvad der vækker din bekymring.

Mange tegn som kendetegner unge i puberteten, kan også ligne tegnene på stofmisbrug. Hvis der er sket en tydelig og hurtig ændring i dit barns væremåde og adfærd, kan det være tegn på, at det tager stoffer. Det er i så fald vigtigt at være opmærksom på, hvordan dit barn har det og hvordan han/hun opfører sig.  Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, om der er sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i dit barns reaktioner over for dig, idet det også kan være tegn på at dit barn bruger stoffer. Du kan eventuelt også spørge andre voksne som omgås dit barn, om de har bemærket noget.

Hvis du bliver opmærksom på flere symptomer, kan det give anledning til at dele din bekymring med dit barn, høre om, hvad der sker i hans/hendes liv for tiden.

Husk, det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget! Hvis ud ikke gør noget er du med til at legalisere forbruget.

Unge og stoffer

Det er efterhånden et ungdomsfænomen at eksperimentere med brugen af forskellige stoffer. Undersøgelser viser at den eksperimenterende tilgang til stoffer topper mellem 16-19 års alderen. Desværre er der nogle som allerede på det tidspunkt er blevet afhængige af at føle rusen, har erfaret at man i stofpåvirket tilstand kan flygte fra hverdagens udfordringer og krav.

 

Symptomerne kan være følgende:

  • Markante humørsvingninger og bratte holdningsændringer.
  • Den unge trækker sig fra forældrene.
  • Pjæk fra skole.
  • Pludselig ligegyldighed med skolearbejdet.
  • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole.
  • Usædvanlige vredesudbrud.
  • Svingende psykisk stabilitet. Barnet/den unge er oftere psykisk nedtrykt.
  • Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner.
  • Barnets/den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares.
  • Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring hvad det laver, hvem det er sammen med.
  • Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om.
  • I finder stoffer, remedier eller ”rester”, som har været brugt til stofindtagelse.
  • Barnet/den unge er usædvanlig træt eller “brugt”.
  • Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro.

Har mit barn eller jeg selv et misbrug?

Hvis du er i tvivl herom, kan du spørge dig selv om følgende eller tale med dit barn herom:

 

  • Kan jeg styre trangen til at tage rusmidlet?
  • Kan jeg lade være med at tænke på, eller snakke om rusmidlet?
  • Kan jeg undvære rusmidlet?

 

Er svarene nej, er det bekymrende. I så fald tænker jeg, at det vil være godt at søge hjælp. Føler du dig ramt af ovenstående, men ikke klar til at stoppe dit misbrug, kan vi sammen arbejde med din motivation herfor. Jeg forlanger ikke, at du fra første samtale stopper med at misbruge, men jeg vil gerne hjælpe dig til at reflektere over dit misbrug og arbejde med din motivation for stoppe eller reducere forbruget.

 

Hvis du som forældre bliver/er bekymret, er du velkommen til at kontakte mig for en konsultation med henblik på, at forberede dig til at tage snakken med dit barn samt erhverve viden og redskaber til at håndtere denne.

Hvem udvikler misbrug?

Forskning viser, at stofmisbrug ofte begynder inden 30 års alderen. Forskning viser endvidere, at unge som har en større risikovillighed og som er impulsstyrede, har større risiko for at udvikle misbrug.

Ligeledes ved man, at alderen ved førstegangsindtagelsen har betydning i forhold til risikoen for at udvikle afhængighed.

Opvækstvilkår, omgangskreds, selvværd og selvtillid har også betydning for, om man er i risikogruppe for at udvikle afhængighed.

Livskriser, brudte kærlighedsforhold, følelsen af for store krav, sygdom, dødsfald og arbejdsløshed etc. kan også være medvirkende årsag hertil.

Se i øvrigt mere om stofmisbrug i mine FB opslag og på Instagram.

Har du brug for hjælp?